Speciale

Per Brændgaard har specialiseret sig i disse tre områder:

Formidling
Formidling af faglig viden om ernæring og sundhed. Han tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af forskningen på området, målgruppens subjektivitet samt nytænkning af budskaber.

Livsstilsændring
Per Brændgaard er særligt optaget af det ofte helt oversete spørgsmål om, hvordan man bedst griber det an, når man vil spise sundere, dyrke mere motion, tabe sig eller leve sundere i øvrigt – eller hvis man er professionel og vil hjælpe andre med livsstilsændring. Dvs. de overordnede processer, der rummer de mange forskellige konkrete tiltag inden for kost, motion, motivation, osv. Den fysiologiske sundhed bliver her omfavnet af filosofi og psykologi. Hans eget konkrete svar på den bedste procesorienterede tilgang til livsstilsændring er kombinationen af små skridt og mindfulness (herunder mindful spisning). 

Vægttab
Per Brændgaard har altid haft en stor faglig interesse for overvægt ud fra et tværfagligt helhedssyn. Han er særligt interesseret i, hvordan man med de rigtige livsstilsændringer (og den rette tilgang til selve foretagelsen af livsstilsændringerne) kan opnå det mest effektive og mest holdbare vægttab. Slankekure er helt sikkert ikke løsningen. Det skal gribes helt anderledes an. Også her bliver fysiologien og den konkrete kost og motion kærligt omfavnet af filosofi og psykologi – og humor.  

Koncept 
 
Om Per

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 58 other followers