Det næste åbne arrangement er tre timers workshop om mindful spisning hos Yogacentralen på Frederiksberg. Det foregår lørdag den 1. juni kl. 10:45-13:45. Alle er velkomne.

Der er også planlagt tre nye kurser om små skridt-metoden for professionelle til efteråret.

Flere arrangementer vil blive tilføjet i den kommende tid – bl.a. med min nye slankeskole, som jeg starter op efter sommerferien.

Du er velkommen til at skrive dig på mailinglisten til mit nyhedsbrev. Så får du besked, når der er noget nyt.

Nyt fra Sundhedsstyrelsen om vægtstoprådgiveruddannelsen og små skridt

Som en del af Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO) var jeg med til at udvikle uddannelsen til vægtstoprådgiver for Sundhedsstyrelsen. Uddannelsen omfatter bl.a. en del af små skridt-metoden. Siden 2009 er i alt 450 kommunalt og regionalt ansatte blevet uddannet vægtstoprådgivere. Det har gjort dem i stand til at hjælpe mennesker med helbredsskadelig overvægt blandt nogle af de mest sårbare grupper i samfundet.

En ekstern evaluering af vægtstoprådgiverordningen viser, at 84 % af de borgere, der havde kontakt med en vægtstoprådgiver, efter 15 måneder havde tabt sig eller holdt vægten. Det gennemsnitlige vægttab var 3,8 kg – vel at mærke efter 15 måneder, hvor de fleste har taget det hele på igen efter en kur. Samtidig fortalte borgerne om positive bivirkninger såsom mere energi, færre smerter, bedre humør og bedre søvn. Det er meget tilfredsstillende resultater, der giver mod på at gå videre ad den vej.

Sundhedsstyrelsen har desuden sammen med Diabetesforeningen udarbejdet nyt billedmateriale til at formidle små skridt-metoden til overvægtige og type 2-diabetikere. Materialet er fremragende.

Sundhedsstyrelsen har også udgivet en ny bog, hvor 18 personer fortæller om deres personlige erfaringer med vægtstop og vægttab ved hjælp af små skridt. Det er meget opmuntrende og inspirerende læsning. Læs mere her

Nye klummer – og farvel Femina

Siden jeg udsendte mit sidste nyhedsbrev, har jeg skrevet et væld af klummer til Femina. Bl.a. om blodtrykssænkende kost, fedtprocentmåling, smør, selvkontrol, hjertevenlig ost, te, takeaway-mad, usund tyndhed og motion for dovendyr. Du kan se en samlet oversigt her. Der er links til de fleste af klummerne, som du kan læse gratis online på Femina.dk.

Mit samarbejde med Femina er desværre ved at udløbe. Min sidste klumme udkommer i uge 29. Jeg takker for samarbejdet, som jeg har været meget glad for. 118 klummer blev det så til i alt. Jeg vil nu se, om der dukker et nyt blad op.

SmåSkridt.dk

Det nye SmåSkridt.dk 2.0 er blevet godt modtaget af brugerne. Blandt det nye er et 110 dages slankeprogram med et nyt forslag hver dag. Strukturen er fra bogen ’10 veje til vægttab’ (plus en 11. vej; en bonusvej), men de 110 forslag (11 veje á 10 skridt) til små skridt har jeg specialudviklet til SmåSkridt.dk. SmåSkridt.dk er for alle, der ønsker at slanke sig ved at ændre livsstil.

Slankehold

Jeg planlægger at starte et nyt slankehold efter sommerferien. Det kommer formentlig til at foregå centralt i København og hver tirsdag kl. 19-21. Første gang bliver nok 10. september. Holdet er for alle overvægtige voksne, der ønsker min hjælp til at opnå et effektivt, sundt og holdbart vægttab.

Interviews

På interview-siden kan du se en oversigt over nogle af mine udtalelser til pressen i den senere tid. Jeg var bl.a. i radioen i fredags, hvor jeg diskuterede overvægt og sundhed med Master Fatman. Udsendelsen kan høres på nettet.

Gående vejledning

Inspireret af de græske filosoffer – og Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag – så er jeg begyndt at tilbyde personlig vejledning som en vandretur i Fælledparken.

Apropos det så lad mig slutte dette nyhedsbrev med et citat af den filosof, der har inspireret mig mest.

Søren Kierkegaard (1813-1855) om at gå: “Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den. Selv om man gik saaledes efter sit Helbred, at dette bestandigt var een Station forud – jeg vilde dog sige: gaae! Det er jo ogsaa aabenbart[,] at man dog ved at gaae bestandigt kommer Velbefindendet saa nær som det er En muligt, selv om man ikke ganske naaer det, – men, ved at sidde stille, og jo mere man sidder stille, desto nærmere kommer Ildebefindendet. Kun i Bevægelse er Sundheden og Frelsen at finde. Nægter Nogen, at Bevægelsen er til: saa gjør jeg som Diogenes, saa gaaer jeg. Negter Nogen, at Sundheden er i Bevægelsen, saa gaaer jeg fra alle sygelige Indvendinger. Naar man saaledes bliver ved at gaae, saa gaaer det nok.”

Pas på dig selv.

“
1.    Rodes stenalder-koncept er et romantisk fantasifoster. Stenaldermennesket spiste udelukkende lokal mad, som var 100% sæsonpræget og sandsynligvis ganske monoton. Rodes brug af konserverede fødevarer, forarbejdede fødevarer, eksotiske fødevarer og krydderier, salt, mælkeprodukter og olier ligger milevidt fra stenaldermenneskets muligheder og virkelighed. Rodes diæter er en pseudo-rekonstruktion af stenaldermenneskets mad.

2.    Rodes tankegang om, at menneskets gener er indrettet på kød-domineret kost er ren fantasi. Mennesket nedstammer fra aberne, og vi ligger genetisk tættest på chimpanserne (angiveligt 99% gen-fællesskab). Chimpanser og de fleste aber spiser overvejende vegetarisk, men kan dog godt nappe en dyreunge en gang imellem (alt fortæres iøvrigt råt!). Så hvis vi skulle benytte Rodes gen-tankegang, så skulle vi være vegetarer, som af og til supplerede med et stykke råt kød.

3.    Rodes forestilling om, at mennesket ikke kan fordøje kulhydrater er rent tankespind. Menneskets fysiologi er så mangfoldig, at vi netop er i stand til meget effektivt at fordøje næsten alle former for levnedsmidler. Hvad enten vi spiser kød/protein, fedt, stivelse, eller sukkerarter, så er vi i stand til at nedbryde og optage stort set alle de tilgængelige næringstoffer, som findes i maden. Vi er designet til at klare os under meget forskelligartede livsmuligheder. Vi kan overleve på mange ekstreme kostformer, og det har utvivlsomt bidraget til at mennesket lige nu er den dominerende art på jorden (sålænge det varer). Vi kommer dog til kort, når det gælder cellulose-rige planter – dem må vi overlade til drøvtyggerne.

4.    Rodes anbefaling af sin kødrige “stenalder-kost” som vejen til bedre sundhed og mere energi holder ikke. Det er veldokumenteret, at kødspisere får flere livsstilssygdomme end vegetarer – det gælder både kræft og hjertesygdomme. Det er også ganske sandsynligt, at kødrig kost på sigt kan medføre både smertefulde nyresten og alvorlige, kroniske nyreskader. Den japanske befolkning har den længste middellevetid – deres kost er sammenlignet med dansk kost kødfattig og rig på stivelse i form af ris, som Rode fraråder. Danskere ville opnå flere helbredsgevinster ved at ændre kosten i vegetarisk retning end ved at gå Rodes vej.

5.    Rodes “stenalderkost” er asocial  og miljøbelastende. Hvis Rode formår at få rigtig mange mennesker til at spise kødrigt, så vil det betyde, at stadig større dele af landbrugets planteproduktion vil blive anvendt som dyrefoder, og at vi vil opleve stadig større problemer med at skaffe mad nok til den upriviligerede del af menneskeheden, som ikke har råd til kød. Samtidig vil kød- og proteinrig kost forværre problemet med kvælstofudledning til miljøet og dermed forringe kvaliteten af ferskvand og havvand.

Der kan godt opremses yderligere argumenter imod Rodes “stenalderkost”, men jeg håber, at de ovenstående er tilstrækkelige til, at man begynder at forholde sig lidt mere kritisk til konceptet.

Peter Marckmann, overlæge, dr.med.
Tidligere lektor i human ernæring og klinisk professor i nyresygdomme.

“

Tak, Peter

Her er min opskrift på, hvordan du som forsker på den ene side kan producere forskning, der er god nok til at kunne publiceres i internationale, anerkendte videnskabelige tidsskrifter og på den anden side kan gøre din sponsor fra fødevare- eller medicinalindustrien glad og tilfreds (og villig til at give dig endnu flere penge i fremtiden).

Opskriften er enkel: Sammenlign sponsorens produkt med noget, der er mere usundt eller bare ineffektivt i sig selv.

Eksempel 1. Din sponsor er en chokoladeproducent. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af mørk chokolade med effekten af lys chokolade. Lad endelig være med at sammenligne mørk chokolade med æbler.

Eksempel 2. Din sponsor er en medicinalvirksomhed med en ny slankepille på vej. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af slankekur alene med effekten af slankekur kombineret med medikamentet. Lad endelig være med at gøre selve livsstilsinterventionen effektiv.

Eksempel 3. Din sponsor er den globale mælkeindustri. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af smør med effekten af transfedtsyrerig margarine. Lad endelig være med at sammenligne smør med rapsolie og nødder.

Eksempel 4. Din sponsor er ølproducent. Forsøgsdesign: Sammenlign effekten af øl med effekten af vin. Lad endelig være med at sammenligne øl med vand.

Derudover er der mange sjove eksempler på, hvordan forskere kan fordreje fortolkninger og konklusioner, så det passer til deres økonomiske interesser. De samme rå resultater kunne lige så vel være fortolket og formidlet med det modsatte budskab.

Konsekvensen er, at der kommer mere og mere forskningsbaseret viden om emner, som vi ikke behøver vide noget om. Udviklingen af optimale livsstilsinterventionsmetoder til behandlingen af overvægt og optimalt sunde kostråd generelt bliver hæmmet. Befolkningen bliver mere og mere forvirret om, hvad der er sundt og usundt at spise. Man forføres til at tro, at noget er sundt og slankende, hvor det reelt blot er lidt bedre end noget, der ikke er særligt godt.

Dem, jeg har hørt fra, har opfattet det sådan, at nu kan de roligt spise mere smør. Det vigtige er, at man skærer ned på planteolierne. Det opfatter mange smørelskere som en god nyhed. Men kan det nu virkelig passe? Lad mig se nærmere på den nye undersøgelse.

I undersøgelsen blev 221 tilfældigt udvalgte hjertepatienter anbefalet at erstatte mættet fedt med plantefedtstoffer med højt indhold af omega-6 flerumættede fedtsyrer. De skulle øge indtaget af omega-6 til 15 procent af kostens samlede kalorieindhold. Dvs. ca. 50 % mere end den officielle anbefaling i Danmark. Samtidig skulle indtaget af mættet fedt reduceres til mindre end 10 % af kostens samlede kalorieindhold. For at opnå det mål blev patienterne forsynet med flydende tidselolie og tidselolie-baseret margarine. Den flydende tidselolie erstattede andre fedtstoffer i madlavning, dressing, bagværk, m.v., og den blev også indtaget som kosttilskud. En slags olieshots formoder jeg. Den omega-6-rige margarine erstattede smør og andre margariner. Det særlige ved tidselolie er, at den har et ekstremt højt indhold af omega-6 flerumættede fedtsyrer, og den indeholder slet ingen omega-3 flerumættede fedtsyrer. Fedtændringerne medførte både en ekstrem udskiftning af mættede fedtsyrer med omega-6 flerumættede fedtsyrer og en samtidig reduktion i indtaget af enkeltumættede fedtsyrer, da det naturligt fulgte med.

237 hjertepatienter indgik samtidig i en kontrolgruppe, der ikke fik nogen specifikke kostråd. Alle patienterne i begge grupper var mænd mellem 30 og 59 år. Selve interventionen foregik i perioden 1966-1973. Forskerne har så for set på forskelle i, hvor mange der er døde i de to grupper. Det viser sig så, at 18 % er døde i interventionsgruppen og 12 % i kontrolgruppen.

I samme artikel er en opdateret meta-analyse af alle undersøgelser, hvor man på tilsvarende vis har erstattet mættede fedtsyrer med omega-6 flerumættede fedtsyrer. Den viser, at der er en tendens til øget risiko for og død af hjertekarsygdom. Tendensen var dog ikke statistisk signifikant.

Forskerne selv siger ikke, at smør nu er blevet sundt. De foreslår, at reduktion i overindtag af omega-6 flerumættede fedtsyrer kan være en ny ernæringsmæssig strategi til forebyggelse af hjertekarsygdom. Det lyder fornuftigt og i fin tråd med de gængse anbefalinger, der omfatter, at man netop skal holde igen med omega-6 og tilstræbe et passende forhold mellem omega-6 og omega-3.

Undersøgelsen viser ikke, at smør/mættet fedt er blevet sundt. Det ville jo have krævet, at der var en interventionsgruppe, der havde spist mere af det, og det var der ikke.

Det, undersøgelsen nok især viser, er, at det er usundt at spise margarine med transfedtsyrer. Det er flere andre internationale forskere ude og sige. Interventionsgruppen blev jo forsynet med en margarine, som man dengang (i 1966) troede var sund. Jean Gutierrez fra The George Washington University gør i en kommentar opmærksom på, at de kommercielt hærdede fedtstoffer, som man dengang tilsatte tidselolie for at lave margarine, indeholdt omkring 25-40 % transfedt. Det viste sig så sidenhen, at transfedt er den mest usunde fedttype overhovedet. Langt, langt mere usund end mættet fedt generelt. Faktisk så usund, at transfedt er blevet forbudt ved lov i Danmark. Undersøgelsen bekræfter, at det er sundere at spise smør end margarine med transfedtsyrer. Alle margariner på markedet i Danmark er fri for transfedtsyrer, så undersøgelsen er slet ikke relevant længere.

En anden medvirkende årsag til den forøgede dødelighed i interventionsgruppen er, at det simpelthen er usundt at øge indtaget af omega-6 fedtsyrer ud over en vis øvre grænse. Det kan bl.a. øge oxideringen af LDL (det stof, der transporterer kolesterol rundt i blodet), så LDL-kolesterol bliver mere åreforkalkende. Det kan også øge betændelse i kroppen i markant grad, når forholdet mellem omega-6 og omega-3 bliver skævvredet så meget, som det gør, når man kun øger flerumættet fedt via tidselolie.

Jeg anbefaler sædvanligvis, at man bruger rapsolie og olivenolie. Rapsolie har sammenlignet med tidselolie et lavere indhold af omega-6 og et meget højere indhold af omega-3-fedtsyrer. Olivenolie har generelt et lavt indhold af flerumættede fedtsyrer og har så til gengæld et højt indhold af enkeltumættede fedtsyrer. Det er en slags mellemkategori mellem de mættede og de flerumættede fedtsyrer. Den dokumenteret supersunde, originale middelhavskost havde netop et højt indhold af olivenolie og ikke et højt indhold af f.eks. tidselolie.

Man kan da også godt bruge lidt smør i ny og næ, hvis man synes, at det fungerer bedre rent kulinarisk. Smør er jo ikke usundt i sig selv. Det afgørende er den samlede balance af fedtsyrer og kosten som helhed. Hvis man plejer at spise en masse smør og eventuelt også andre kilder til mættet fedt, så vil det være sunde skridt at skære ned på det (uden at blive fanatisk) og samtidig øge indtaget af umættet fedt såsom rapsolie og olivenolie, men også de hele fødevarer som f.eks. nødder.

Det gælder i det hele taget om at fokusere på kosten som helhed i stedet for at se sig blind på en enkelt faktor. Og her er der særdeles god evidens for, hvilken kost man skal anbefale til hjertepatienter. Det omfatter ikke, at man bare kan spise løs af smør, fløde og fedt kød! Omvendt betyder det heller ikke, at man slet ikke må spise det. Alt med måde. Både smør og tidselolie kan sagtens indgå i en sund, varieret kost.

Supplerende reference: Cochrane-review fra 2012 om betydningen af at reducere eller modificere kostens fedtindhold for risikoen for hjertekarsygdom. Konklusion: Reduktion i kostens indhold af mættet fedt enten ved at erstatte mættet fedt med umættet fedt reducerede risikoen for hjertekarsygdom med 14 %. Effekten på hjertekarsygeligheden var direkte forbundet med effekten på total-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider.  Effekten blev kun set i studier med mindst to års varighed og kun i studier med mænd. Der var ingen klar effekt på dødeligheden.  Forskerne konkluderer, at livsstilsråd fortsat skal omfatte permanent reduktion i indtaget af mættet fedt og delvis erstatning med umættet fedt. Det er uklart, hvad der er den ideelle type umættet fedt.

Jeg tror, at en stor del af forskellene på effekter i de studier, der indgik i dette review, kan forklares ved forskelle i, hvad man har erstattet det mættede fedt med. Effekter på dødelighed kan kun ses i undersøgelser med lang varighed, og/eller hvor forsøgspersonerne som udgangspunkt var i særlig stor risiko, f.eks. hjertepatienter. Der er lavet forsøg med helkostinterventioner med dokumenteret effektiv på dødeligheden, der giver mere praktisk brugbare resultater. Disse interventioner omfatter som et af flere elementer, at man reducerer indtaget af mættet fedt og øger indtaget af umættet fedt fra planteolier og hele, olierige fødevarer.