Tag Archives: slankekur

Ni grunde til ikke at spise proteinrig kost

27 jan

Det er for tiden moderne at spise proteinrig kost, hvis man gerne vil tabe sig. I min nyeste klumme i Femina fraråder jeg, at overvægtige spiser for mange proteiner, da det bl.a. kan føre til nyresygdomme på længere sigt. I forbindelse med klummen har jeg interviewet overlæge, dr.med. Peter Marckmann, der er ekspert på området. Klummen er kommet på nettet i dag, og du kan læse den her.

Peter Marckmann havde et debatindlæg i Ugeskrift for Læger 14. januar 2013, hvor han kom med ni grunde til ikke at anbefale proteinrig kost. Han advarer mod, at danske læger og den danske befolkning falder i den proteinrige gryde. Marckmann forklarer, at proteinrig kost findes i forskellige udgaver og med betegnelser som diogeneskosten, verdens bedste kur, atkinsdiæten og stenalderkost.

Her er Peter Marckmanns ni gode grunde til ikke at vælge proteinrig kost som middel til at fremme sundheden:

1. Der var intet påviseligt vægttab ved at spise proteinrig kost i verdens største undersøgelse af emnet (Diogenes-studiet). Reference

2. Verdens muligvis sundeste og mest velundersøgte kosttype – middelhavskosten som den så ud på Kreta omkring 1960 – var rig på kulhydrater (brød og kartofler), fattig på protein og meget fattig på animalsk protein (kød). Reference

3. Forekomsten af både overvægt og andre velfærdssygdomme er højest i befolkningsgrupper, der har relativ høj indtagelse af kød og protein. USA er et godt eksempel. I en svensk undersøgelse fandt man øget hjertesygelighed blandt personer, der gik på proteinrige og kulhydratfattige kure. Reference

4. Berømte kostforsøg som Lyon Diet-Heart Trial og DASH-studiet har vist markant gavnlige effekter af proteinbegrænset kost på hjertedødelighed og blodtryk. Reference (Lyon) Reference (Dash) Reference (Dash 2)

5. Høj indtagelse af protein medfører øget nyrebelastning (renal hyperfiltration), hvilket anses for at kunne føre til kronisk nedsat nyrefunktion. Reference

6. Høj indtagelse af protein, specielt kød, medfører øget uratbelastning og dermed øget risiko for urinsyregigt og nyresten. Reference

7. Høj indtagelse af rødt kød menes at øge tendensen til at udvikle tyktarmskræft.

8. Proteinrig kost er meget ressourcekrævende og vil forstærke problemet med at brødføde verdens befolkning.

9. Proteinrig kost er mere miljøbelastende end andre kosttyper, da kvælstofudledningen fra produktionsdyr og mennesker vil stige proportionalt med proteinindholdet i kosten.

Jeg har også tidligere advaret mod den moderne proteinmani i to klummer:

- Er der gået mani i vores protein-spisning?

- Spis fibre i stedet for protein

I den sidste klumme kan du læse, hvad jeg anbefaler, at vi spiser i stedet for overspisning af protein. Det gælder, både hvis du er overvægtig og vil ned i vægt, og hvis du “bare” vil holde din krop så sund som mulig i så lang tid som mulig.

Tags:, , , , ,

Små skridt er ikke det samme som små ændringer

8 dec

Dem, der har travlt med at kritisere små skridt for at være en inkompetent metode til vægttab, tror fejlagtigt, at små skridt er det samme som fysisk små ændringer.

Fysisk små ændringer, der medfører en lille reduktion i kalorieindtaget, er noget andet end små skridt.

Små skridt i små skridt-metoden er ændringer, som den enkelte oplever som små (dvs. subjektivt små ændringer), og det er kontinuerlig udvikling, der på sigt fører til fysisk STORE ændringer!

Små skridt er simpelthen en anden tilgang til selve processen med at ændre livsstil. Ja, bare det at man betragter livsstilsændring som en proces med selvbestemmelse og ikke et mål med ydre kontrol er en radikal forskel i sig selv.

Da subjektivt store skridt (og også på kort sigt fysisk store skridt) i de fleste tilfælde er uholdbare (det er veldokumenteret i talrige videnskabelige undersøgelser), så vil subjektivt små skridt (der også på kort sigt er fysisk små – til gengæld er der mange af dem) medføre fysisk større ændringer og et markant større vægttab på længere sigt. Den kritiske periode er fra 6. til 12. måned. De fleste, der er meget motiverede, kan opnå et pænt vægttab med store skridt i de første 6 mdr. Derefter begynder de at tage på igen. Hvis du er på små skridt, så bliver du derimod ved med at tabe dig også fra 6. til 12. måned – og videre derefter.

Små skridt igangsætter en dejlig proces med kontinuerligt vægttab. Hvad venter du på? :-)

Tags:, , ,

Slankekure og sundhedsfascismer

16 sep

Har slankekuren spillet fallit? Det spørgsmål stiller Berlingske i denne artikel, hvor jeg er interviewet. Mit klare svar er JA!

Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at slankekure er udtryk for totalitære, diktatoriske og fascistiske tendenser inden for sundhed og kropsidealer. Det samme kan man sige om de herskende tilgange til motion og kost i øvrigt. Det har jeg f.eks. gjort i min klumme i Femina i denne uge under overskriften “Er du (også) blevet sundhedsfascist?“

Problemet er, at dem, som sundhedsfascismen går ud over, ikke har ressourcerne til at kæmpe imod og gøre oprør. Men jeg hører ofte fra dem, og de er taknemmelige for, at jeg orker.

Konsekvensen af den herskende tilgang til sundhed og vægttab er, at sundhed bliver usundt for dem, der har størst behov for mere sundhed. Konsekvensen er også, at mange bliver spise- og motionsforstyrrede. De sunde bliver så sunde, at de bliver usunde. Det er skadeligt for folkesundheden. Fysisk, psykisk og socialt.

Løsningen er sundhedshumanisme og konkrete metoder baseret på den filosofi såsom små skridt og mindful spisning.

Hvis du er blevet psykisk fanget af slankekure, så start med mindful spisning. Det er nemlig kuren mod slankekure. Når du er blevet kureret for de skadelige slanketanker fra slankekurene, kan du begynde at gribe det hele an på en helt anderledes, menneskelig, befriende, sund og effektiv måde. Det er ligesom et glas, der er fyldt. Du er nødt til at tømme det, før du kan begynde at hælde noget nyt i.

God fornøjelse. :-)

Tags:, , , , , ,

Nyt radiointerview

8 sep

I onsdags blev jeg interviewet i programmet Kulturpiloterne på NOVA fm om slankekure, små skridt og mindful spisning.

Du kan nu høre indslaget på nettet her. Jeg er på fra 10. minut – efter personlig træner Anne Bech.

Det var dejligt med god tid til at forklare, hvad jeg egentlig mener. :-)

Tags:, , ,

Vægttab og matematik

4 sep

Hall et al. publicerede for et år siden en meget interessant videnskabelig artikel om beregning af vægtændringer som følge af ændringer i energibalancen. Her foreslår de nye matematiske modeller, der tager hensyn til, at energiomsætningen falder, efterhånden som man taber sig. Den dynamik gør, at vægttabet er størst i starten og gradvist faldende til en ny balance som følge af et givet initialt underskud på energibalancen.

I mine beregninger af eksempler på vægttab som følge af konkrete små skridt – f.eks. i de to bøger, jeg har skrevet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen – har jeg ikke brugt den metode, som Hall et al. foreslår. Det skyldes bl.a., at deres artikel blev publiceret efter, jeg skrev manuskriptet til bøgerne. Jeg har i stedet brugt en mere simpel beregningsprocedure for at estimere vægttabet efter 12 mdr. som følge af et givet underskud på energibalancen. Her har jeg efter bedste evne også taget højde for, at energiomsætningen falder, efterhånden som vægten falder. Det har jeg gjort ved simpelthen at genberegne energiomsætningen svarende til den nye kropsvægt måned for måned og derefter vurdere vægttabet i den følgende måned som følge af vægten og energiomsætningen på det pågældende tidspunkt. Dvs. det er en dynamisk og ikke en statisk beregning. Præcis samme pointe, som Hall et al. fremhæver. - Mere>

Tags:, , ,

Hurtigt vs. langsomt vægttab

3 sep

Nu gider jeg snart ikke diskutere med Bitz og Astrup længere, men der er lige en sidste ting, som jeg bliver nødt til at påpege.

De påstår, at der er videnskabelig dokumentation for, at et hurtigt vægttab giver det bedste varige vægttab, hvorimod et langsomt vægttab giver et mindre vægttab på længere sigt. Det har de faktisk ret i. Der, hvor kæden falder af, er, at de påstår, at det skyldes forskelle mellem metoder, så de bruger det som argument for ”verdens bedste kur” og imod små skridt.

For det første medfører subjektive små skridt ikke nødvendigvis, at man taber sig hurtigt. Det har jeg redegjort for i tidligere indlæg.

For det andet så findes der ingen studier, hvor folk har været randomiseret til enten hurtigt eller langsomt vægttab. Det nærmeste, der kommer det, er undersøgelser med pulverkure (VLCD) vs. konventionel diæt med almindelig mad. Nogle af disse undersøgelser viser, at når man følger folk op noget tid efter, så var det dem, der tabte sig på pulverkuren, der ved opfølgningen havde det største vægttab. Det kan forklares ved, at når man indledningsvist taber sig mere, så går der længere tid, før man har taget lige så meget på igen, som hvis man indledningsvist havde tabt sig mindre. Ingen af disse studier har omfattet, hvad der kunne minde om små skridt-metoden.

Resten af forskningen er observationsstudier, hvor man ganske rigtigt kan se, at de personer, der i starten taber sig hurtigst og mest også er dem, der opnår det største varige vægttab. Men det er meget mere sandsynligt, at det skyldes forskelle mellem personer og ikke forskelle mellem metoder. Vægttabets tempo er således markør og ikke aktør i sammenhængen. Meget mere sandsynlige aktører (dvs. reelle årsager) er forskelle i gener, motivation, stress, adfærd, adhærens, m.v. De observationelle studier om vægttabstempo kan absolut ikke bruges som fagligt argument for, at folk skal tvinges til at tabe sig så hurtigt som muligt med kur i stedet for små skridt! - Mere>

Tags:, ,

Illusionen om madplaner og opskrifter

3 sep

Madplaner og opskrifter kan være en god hjælp, hvis du vil slanke dig eller spise sundere af andre årsager. Men madplaner og opskrifter kan også være en gigantisk hæmsko, der gør det komplet umuligt at foretage varige ændringer i spisevanerne. - Mere>

Tags:, , ,

← Older Entries